Billund Builds Development

Endnu ingen billeder og videoer

Nye billeder og videoer
{{selected_tags}}
{{ item.post_title }}
{{ tag.name }} {{ tag.name }}
Billund Builds Development

Kom igang med samskabelse

Samskabelse starter med at invitere ind til et særligt rum og forløb, hvor deltagerne vil opleve nye roller, positioner og muligheder for at påvirke og skabe noget sammen af værdi og betydning for dem selv og andre. Samskabelse med børn er et kreativt og undersøgende forløb, hvor alle har lige ret til at deltage og tage initiativ.

I samskabelse med børn og voksne i samme rum er det vigtigt at have fokus på processen og en fælles sag (som et fælles tredje). Det bidrager til at nedbryde vante hierarkier og skabe en mere ligeværdig deltagelse og inddragelse af forskellige perspektiver, idet processen og en fælles sag motiverer til en form for selvforglemmelse – vel og mærke hvis rum og relationer håndteres etisk forsvarligt og indgyder til tillid og åbenhed. Ingen samskabelsesforløb er ens eller forudsigelige. Men de bygger på nogle af de samme discipliner og metoder, fx antropologi, filosofi, etik, social innovation og designtænkning.

Et samskabelsesrum er et mulighedsrum for dannelse, læring, etisk refleksion, relationer og kulturmøder, dialogiske og demokratiske samtaler, observationer og forskellige dokumentationsformer, iterative processer osv. som en fælles art kaosstyring.

Kom godt i gang:

  1. Udforsk kritisk dit børnesyn

Hvad mener du, at børn kan deltage i? Hvilke konsekvenser får dit syn på barnet / børnene for samskabelsesprocessen? Kan synet udfordres? Fx ved at teste nogle af dine antagelser sammen med barnet på en etisk forsvarlig måde, så barnet kan vise dig dets kompetencer?

  1. Overvej deltagernes forudsætninger

Vurdér om deltagerne har forudsætninger for at løse de opgaver, der stilles? Har deltagerne de samme forudsætninger, eller (hvordan) skal der differentieres? Vurdér også deltagernes relationer for ligestillet deltagelse, og hvad der skal til for at skabe og fastholde den.Overvej hvilke roller barnet kan varetage. Hvad kan du forvente af barnet qua alder, udvikling, omgivelser, forudsætninger og begrænsninger? Overvej så igen, om din vurdering kan udfordres, og barnet måske kan mere, end du tror, givet barnet oplever tryghed og tillid til at være i processen.

  1. Overvej tid og ressourcer

Tid er en vigtig faktor i samskabelse. Det tager ofte længere tid at samskabe med børn, og hvis I ikke har den fornødne tid, så risikerer I at miste det pædagogiske formål om at samskabe. Derfor: Hvilken tid har I til rådighed? Er der tale om et forløb over flere dage, uger, måneder? Eller er det en-to timer eller en enkelt dag? Hvordan skal tiden fordeles på samskabelsesprocessen (jf. samskabelsesmodeller og metoder, fx fra CoC Playful Minds, Billund Kommune eller andre). Hvilke ressourcer er der til rådighed, fx forskellig fagviden, facilitering, materialer, steder osv.

  1. Definér formål

Definér samskabelsesforløbets overordnede formål. Hvad skal der samskabes om og hvorfor? Hvorfor vil du samskabe? Hvad håber du, at der kommer ud af det? Hvilke udfordringer kan der være?

Processen skal være formålsstyret, og jeres mål skal fungere som accelerator, der sætter processen i gang. Målene kan derfor med fordel opstilles hen ad vejen i processen, fordi det understøtter den fælles sag og samskabelsen.
Overvej derfor procesmål, fx hvad er vigtigt for, at processen kan køre? Vurdér også om udfaldet af processen er bestemt på forhånd, eller om det er uklart, fx om der skal skabes en fysisk aktivitet (bestemt på forhånd), eller om der skal skabes en løsning på noget (uklart).

  1. Match indhold og metoder til processen

Vurdér indholdet af samskabelsesprocessen i forhold til det/de overordnede formål og de foreløbige mål og match det med passende metoder. Fx hvis deltagerne i fællesskab skal afgøre, hvilken viden de har behov for, så skal processen indeholde en metode til det. Der findes mange metoder, som du kan lade dig inspirere af til de forskellige faser og processer i samskabelse. Udarbejd en drejebog eller plan for forløbet og skab plads til justeringer undervejs. Processen forløber helt sikkert ikke som planlagt.

  1. Overvej roller, positioner og tryghed

Tænk over, hvor mange deltagere, der skal/er med, og hvordan processerne kan organiseres, så det matcher antal, plads til forskellige processer, roller og relationer. Det er vigtigt, at alle har en aktiv rolle og kan udforske roller og positioner konstruktivt.
Tænk derfor over de forskellige roller og forskellige positioner i rummet, før, under og efter forløb. Hvordan er fordelingen af voksne og børn? Hvilke roller kan barnet indtage? Hvornår og under hvilke omstændigheder? Er det etisk forsvarligt at lade barnet indtage den position? Kan barnet selv sige til og fra – og på hvilket grundlag? Hvilken rolle spiller du selv? Er du fx både facilitator og faglærer? Hvordan kan magten fordeles mere ligeligt mellem deltagerne, uden at barnet bliver utryg i de nye roller? Vær opmærksom på at få opbygget et trygt rum, hvor deltagerne kan erfare, at voksne er med-skabende og med-lærende i en fælles proces og sag, der skal udforskes. Brug gerne legende metoder til at skabe energi, fællesskab, lethed og tillid i rummet og i relationerne. Overvej at opbygge en proces efter gentagne strukturer med fx ritualer for at starte og slutte processen. Overvej også om I har brug for at udarbejde jeres egne (leve)regler for samskabelse.

  1. Tilpas aktiviteter til formål og deltagere (forskellighed)

Overvej hvilke opgaver og aktiviteter, deltagerne skal lave. Planlægges aktiviteter af dig? Hvordan kan deltagerne spilles gode sammen med vidt forskellige erfaringer og positioner. Skab gerne konkrete og materielle ting sammen med udgangspunkt i leg, kreativitet og eksperimenter. Det er barnets ’hjemmebanefordel’ at lege og udtrykke sig på andre måder end verbalt (op til en vis alder). Variér aktiviteter, og leg med form og metoder, så alle kan være med – og oplever at kunne deltage og tage initiativ på en ligeværdig og respektfuld måde.

  1. Refleksion og evaluering

Dokumentér og evaluer processen løbende som en integreret del af aktiviteterne og det fællesskab, der hele tiden skabes. Dokumentation og evaluering kan både gøres af deltagerne (børn og voksne) og gøres i fællesskab, faciliteret som opsamling eller refleksioner over, hvad der virker / ikke virker efter hensigten.

  1. Brug samskabelse som metodisk vanebrud i hverdagen

Samskabelse sker kun ved at gøre det. Det behøver ikke være lange processer med meget planlægning. Samskabelse udfolder sig på et kontinuum af roller, aktiviteter og varighed. Det afgørende er præmissen, børnesynet og tilkendegivelsen af samskabelse som mere end samarbejde og børneinddragelse.

  1. Jo mere, du gør det, jo sjovere bliver det

Tænk samskabelse med børn i stort og småt. Brug det som en måde at udfordre dig selv og hinanden på, og vær nøje opmærksom på, hvad børnene får ud af det. Ændrer det ved børnenes roller, positioner, motivation, deltagelse, mod og måde at erfare verden på?

  1. Prøv dig frem

Det vigtige er, at du afprøver det med eleverne, italesætter det og inviterer dem med. I har en fælles sag om at lære af hinanden. Som voksen skal du være klar til at rykke rundt med din egen rolle og position, at reflektere sammen med børn og kolleger over konsekvenser og udbytte – og at være etisk opmærksom.

Børnenes Hovedstad
Billund Builds Development er et projekt i Børnenes Hovedstad A/S.
Projektet afvikles i samarbejde med: